Menu

Motionsfodbold for seniorer (50+)

image
17. maj 2017 kl. 08:54
Så ruller bolden snart for det nyeste tiltag i Tølløse BK.

 

Kom og vær med – Bolden ruller for det nyeste tiltag i Tølløse BK.


Det drejer sig om motionsfodbold for seniorer (50+), med udgangspunkt i at fodbold er en fantastisk sjov og sund motionsform.

Der er ingen krav om tidligere erfaring eller udstyr for at deltage på holdet, så længe man er frisk på at more sig og få rørt sig lidt. (Fodboldstøvler/gummisko er en fordel men ikke et krav).

To af spillerne på holdet har deltaget på et af de første fodboldfitness kurser i landet.

Træningen vil blive tilrettelagt med forskellige øvelser både med og uden bold, og der vil blive taget hensyn til den enkeltes niveau og fysik, ligesom at der er plads til både pauser og snak under træningen. Træningen vil være tilrettelagt ud fra, at den skal være sund, sjov og social.

Så kom glad, og få rørt dig i hyggeligt selskab med andre.

Træning foregår hver søndag fra 10:00-11:00 samt tirsdag fra 19:00-20:00 på kunstgræsbanen, Sportsvej 3, 4340 Tølløse. Der er adgang til omklædning og bad i boldklubben.

Er der nogle spørgsmål eller ønsker du at høre mere, så tag endelig fat i træner Allan Larsen på: allanq0707@gmail.com / 2041 0029 eller Claus Gottlob fra Tølløse BK på clausgottlob@gmail.com / 4144 0471

 

Luk