Generalforsamling 25. februar 2015
Referat fra Generalforsamling i Tølløse Bold Klub 25. februar kl. 20 i klubbens lokaler
1. Valg af dirigent
Alan Lange blev valgt som dirigent. I overværelse af 21 fremmødte medlemmer blev generalforsamlingen erklæret lovligt indvarslet, jf. klubbens vedtægter.
2. Valg af stemmetællere
Som stemmetællere blev Claus Vesterlyng og Stig Kongsfelt valgt.
3. Beretning fra formanden
Formand Anja Løkken Stiil berettede om 2014. Et år med mange aktiviteter - SuperBrugsen Cup, Slotsløbet, MIKRO fodboldskole med mere end 40 børn, Malermester Tom Pedersen Cup og Aluline Cup og særligt indvielsen af vores kunstgræsbane, som var en fantastisk dag med stor opbakning fra klubbens medlemmer og byens indbyggere. Der var også stor opbakning til de to arbejdsdage (grønne fodbolddage) som blev afholdt. Den store tilslutning og de mange hænder gjorde, at vi kunne få afsluttet et par projekter omkring kunstgræsbanen (belægning og beplantning) og samtidig få ryddet op både på vores baner (affald) og i vores klubhus. Tusind tak for den store indsats.
På den sportslige side kunne Anja fortælle om medlemstilgang i ungdomsrækkerne, særligt sandkasseholdet - et tilbud til de allermindste - har været en succes, ligesom pigefodbold i de små årgange har oplevet stor opbakning og nye medlemmer. Der har været fokus på det nye indenfor fodbold - FUTSAL - med stævner og træningsdage for udvalgte årgange.
På seniorsiden har TBK's hold i Serie 4 og Serie 5 har klaret sig fint. Serie 4 holdet lå længe med helt i toppen, og starter forårs sæsonen på en 6. plads. Træningen er startet.
Omkring bestyrelsesarbejdet kunne Anja fortælle om et igangværende strategisk arbejde for klubbens vision og strategi, fx en "rød tråd" i ungdomsarbejdet, er et af flere elementer. Til sidst rettede formanden en stort tak til alle de frivillige - trænere, holdledere, tilskuere, forældre m.fl., der har ydet en indsats og støttet op omkring klubben. En helt særlig tak til vores kridtefolk, som har løst en stor opgave med at sikre, at stregerne på vores fodboldbaner er blevet vedligeholdt.
4. Beretning fra ungdomsudvalgsformanden
Udgår da klubben bestyrelsen ikke har konstitueret sig med en ungdomsudvalgsformand. Således dækket af formandens beretning.
5. Fremlæggelse af et revideret regnskab samt til orientering, et budget for den kommende sæson
Forretningsfører Lisette Mynster fremlagde regnskab for 2014, som vidste et underskud på knap 74.000 kr. hvilket var meget tæt på det budgetterede. Regnskabets underskud var begrundet i store udgifter til kunstgræsbanen, som altså var budgetteret. Regnskab for 2014 blev godkendt som fremlagt. Budget for 2015 blev fremlagt til orientering.
6. Indkomne forslag
Forslag fra Jens Hansen om at klubben skal spille i røde trøjer med hvide striber/vinkler, hvide shorts med hvide striber/vinkler og røde strømper (flere hold spiller i ovennævnte kombination, blot med sorte shorts til forskel). Forslaget blev præsenteret, diskuteret og efterfølgende bragt til afstemning hvor resultatet blev 0 stemmer for forslaget og 21 stemmer imod forslaget.
7. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen indstillede at kontingent for 2015 forblev uændret, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
8. Valg af bestyrelse i henhold til § 6
På valg er:
Bestyrelsesmedlem: Ulla Bjerregaard (modtager genvalg)
Bestyrelsesmedlem: Klaus Swiatek (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsesmedlem: Henrik Olsen (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsesmedlem: Vacant (skal vælges for en 1-årig periode)
Bestyrelsessuppleanter: Lars Widstrup og Carsten Hansen
Til bestyrelsen blev valgt: Ulla Bjerregaard (genvalg), Katja Martinsen, Torben Olsen og Claus Nexø Jensen. Som bestyrelses suppleanter opstillede Klaus Swiatek Andersen, Carsten Hansen og Bo Wiehe. Klaus Swiatek Andersen og Bo Wiehe blev valgt som suppleaneter. Bestyrelsen fik mandat til selv at afgøre hvem der er valgt for en 1-årig periode af de fire bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
På valg er: Revisor: Alan Lange (modtager ikke genvalg) Revisor: Søren Thomsen (modtager genvalg) Revisorsuppleant: Claus Vesterlyng (modtager genvalg) Til revisorposten opstillede Søren Thomsen og Charlotte Dahl Olsen, og Claus Vesterlyng som revisorsuppleant. De blev alle valgt.
10. Eventuelt
Her blev der talte løst om forskellige emner, og med en opfordring om at få stillet klubbens pokaler op i klubhuset.
Referent: Klaus Bank Andersen. Tølløse marts 2015